Sangglad:
I februar 2018 blev vi certificeret som en Sangprofil institution, og det betyder, at vi benytter sang som et pædagogisk redskab i dagligdagen og i forbindelse med de 6 forskellige temaer i den styrkede pædagogiske læreplan.
Sang og musik er naturlige udtryksformer der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn. At synge sammen åbner for oplevelser, refleksion, samhørighed og kulturel forståelse i forhold til traditioner, højtider, historie og fælles oplevelser.
Vi holder samling hver dag med sange. Fredag har vi fælles samling hvor vi samles og synger sammen.